Filosofi

Hundetræning har alt for længe været mystificeret af hundetrænere. Det har skabt en lang række misforståelser om, hvad god hundetræning i virkeligheden er.
Vi mener, at den grundlæggende viden om, hvordan man skaber en stressfri og velfungerende hverdag med sin hund bør være tilgængelig for alle hundeejere.

Vidste du f.eks. at:
Socialisering: Er det mest misforståede koncept i hundehold. Socialisering handler ikke om at din hund skal møde så mange andre hunde som muligt. Det skaber en hypersocial hund og en forventning, som bliver til frustration, når hunden senere i livet begrænses i at møde andre hunde på gåturen (fx af snoren) - den største årsag til at hunde udvikler reaktivitet! 
Socialisering burde omdøbes til eksponering - det handler om at introducere din hvalp/hund til de ting, som bliver eller er fast del af jeres dagligdag og gøre dem til "no big deal" - observere fremfor interagere.
Lydighed: Er ikke direkte proportionalt med hvor veltrænet en hund er. Lydighedstræning kan resulterer i imponerende hundekunster og det kan bruges til at navigere hunde gennem scenarier i dagligdagen. Men god træning handler om livsfærdigheder - hvor godt hunden tolererer sine omgivelser og kan navigere i verden - nysgerrige børn, fremmede hunde, bylarm, lyde i opgangen eller hunden på den anden side af hækken, etc.
"Hvalpen vokser fra det": Bideadfærd (mouthing), gøen og overbegejstring går ikke bare væk med alderen. Uønsket adfærd forsvinder ikke ved at ignorere det længe nok eller træne en masse alternativer gennem lydighed - det gælder også for voksne hunde. Tværtimod, uønsket adfærd bliver naturligt forstærket, hver gang hunden får lov at praktisere den. Det betyder ikke du skal undgå scenarier, som leder til den uønskede adfærd (som næsten alle hundetrænere råder til) - det kaldes mangement, og sådan kan hverken du eller din hund leve resten af jeres liv. I stedet bør du lære hvordan du kommunikere med din hund og kan give den feedback den forstår - se mere om det her

Hundetræning – Copenhagen Canines – dobermann
Hundetraening-Copenhagen-Canines-cocker.webp

Vores Mission

Hjælpe flere hunde og ejere til en mere rolig og stressfri hverdag

Copenhagen Canines

Give hundeejere de samme værktøjer, som professionnelle trænere bruger

Copenhagen Canines

Gøre ejere i stand til at hjælpe deres hund med det samme - etisk og ansvarligt

Copenhagen Canines

Sikre korrekt og racespecifik behovsopfyldelse

Copenhagen Canines

Bryde gamle vaner, etablere ny adfærd og forstærke sunde alternativer til uønsket adfærd

Copenhagen Canines

Vores Forpligtelser

  • Gøre hundetræning mere ærlig og gennemskuelig
  • Fremme et sundt og realistisk hundesyn, baseret på adfærd og behov
  • Arbejde for et træner-miljø med vidensdeling 
  • Sætte hundens trivsel over metode og trend
  • Bidrage til at hæve standarden for faglighed i dansk hundetræning

Baggrund

  • Tidligere ansat ved Yorkshire Canine Academy, UK.
  • Jacob Morgan's Dog Trainer Mentorship 2025
  • Kursus: Yorkshire Canine Academy "Development Week"
  • Besøg hos Michael Ellis, Scool of Dog Trainers, Californien, USA
  • YCA Reactivity Seminar & Workshop, San Fransico, USA
  • Arbejdet med 300+ hunde af forskellige race og alder

Når du skal vælge hundetræner

Så find en, der kan dokumentere sine resultater og har reel erfaring med forskellige typer hunde. Start med en samtale for at sikre at trænerens filosofi matcher din egen. Vælg erfaring over certifikater - vi oplever regelmæssigt hundeejere, der får råd fra "uddannede" hundetrænere, som er misvisende og i nogle tilfælde forværrer deres problemer, hundens adfærd og livskvalitet. Hør fx Sam's og Julies oplevelse her:

"Men en hundetræner har engang fortalt mig at...": Husk på at alle kan kalde sig hundetræner. Der er ingen 'autoriseret' titel og der findes ingen officielt anerkendt uddannelse i Danmark. Til gengæld findes der et væld af kurser og certificeringer. Certificeringer kan være gode pejlemærker, hvis du leder efter en træner til jagt, nosework eller lign. Bagsiden af medaljen er certificerede trænere der - uagtet af hund, adfærd og kontekst - stædigt og stålfast klinger til de principper, som de har betalt penge at lære, uanset om de virker eller ej. (I øvrigt arbejder trænere som regel kun med deres egne hunde på disse uddannelser).
En god træner forstår at ikke to hunde er ens og at alt ikke kan fikses med standardøvelser. En seriøs fagperson skal kunne dokumentere deres arbejde - f.eks. før/efter-videoer af hunde de har arbejdet med - og klart redegøre for hvorfor og hvordan. 

Mange trænere bruger positiv forstærkning som salgstrick, fordi det lyder godt og er nemt at tilslutte sig. Sandheden er, at der er adskillige måder hunde kan lære på. Positiv forstærkning er én af dem og de fleste trænere promovere sig på det 
-
Det er nemlig nemmest at sælge hundetræning til hundeejere, hvis man overbeviser dem om, at alt kan løses med godbidder og kærlighed. Det lyder trygt, ufarligt og behageligt.

Positiv forstærkning er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har i hundetræning. Når det bruges rigtigt, skaber det glæde, samarbejde og motivation. Det er den primære drivkraft bag læring - og det bør altid fylde mest i træningen. Hunden lærer bedst, når den føler sig tryg, når den tør tage initiativ, og når den oplever, at gode valg giver gode resultater. Men træningen kan ikke stå alene på det. Det er uforsvarligt kun at træne hunde gennem positiv forstærkning - særligt hunde med adfærdsproblemer. Det hjælper dem ikke til at forstå hvad de ikke skal - og så ender man med en hund der kan en masse trick, men stadig lider af unødig stress, trækker i snoren, gør, er reaktiv og mangler impulskontrol.

Vær skeptisk overfor trænere, der kategorisk afviser metoder udover ren positiv forstærkning. Det indikerer en manglende forståelse af hundeadfærd, racer og mangel på træningskompetencer. Hundetræning handler ikke kun om at få hunden til at udføre bestemte handlinger, men også om at hjælpe den med at undgå adfærd, der er irrationel, uhensigtsmæssig eller måske direkte farlig. På den måde lærer hunden at regulere sig selv - det er nøglen til et roligt og stressfrit liv for både hund og ejer.

God vilje erstatter ikke viden.

[email protected]
2100 København
© 2025 Copenhagen Canines (Danni R)
Alle rettigheder forbeholdes

Copenhagen Canines